KØBSBETINGELSER  – i vores webshop

 

Bestilling

Smykker kan bestilles 24 timer i døgnet på vores webshop og sendes ud til adresser i hele Danmark. Vi behandler alle ordrer på webshoppen i vores fysiske butiks åbningstider. I julen er der udvidede åbningstider. Vi bestræber os altid på at sende pakker ud så snart pakkerne er klar, så de kan skabe glæde hurtigst muligt. Kontakt os venligst over mail eller telefon, for spørgsmål vedrørende bestilling og forsendelse. Især hvis der ønskes levering forud for vigtige datoer. Du kan også skrive til os i notefeltet under din bestilling.

 Når bestillingen på webshoppen er gennemført, fremsendes en elektronisk bekræftelse på mail umiddelbart efter den endelige bekræftelse på købet i webshoppen.

 Vores fysiske butik Valkendorfsgade 15, 1151 København K, har følgende åbningstider*:

 Onsdag 12.00 – 17.30
Torsdag – Fredag 11.00 – 17.30
Lørdag 11.00 – 15.00

* medmindre der er annonceret om ændringer af åbningstider i vores fysiske butik, på vores hjemmeside eller i vores webshop.

Priser og betaling

Smykkernes priser, afhænger altid af de valgte materialer, designs og smykkestørrelser. Bemærk at prisen på den samme fingerring eksempelvis kan variere alt efter ringstørrelsen, da der bruges mere materiale til en ring af en større størrelse end til en mindre størrelse. Prisen på guld og diamanter afhænger af faktorer, der jævnligt justerer sig på det globale marked og kan derfor også forårsage prisændringer hos os.

Købskvitteringen er dit smykkecertificat og vi anbefaler at det gemmes i tilfælde af en evt. tyverisag med forsikringsselskabet. Ønskes en genanskaffelsesvurdering på et smykke, så kontakt os på mail eller i butik.

I vores webshop modtages betaling med Visa, Master Card.

I webshoppen anvender vi 3D secure ved betaling, for at sikre os og vores kunder mod korttyveri. Det betyder at du altid ved køb igennem webshoppen, vil få tilsendt en sikkerhedskode på det telefonnummer, der oplyses i forbindelse med købet. Sikkerhedskoden indtastes herefter, som endelig bekræftelse på købet. Pengene trækkes først når varen/varerne sendes.

Reservering af smykker

 I webshoppen er det muligt at reservere blandt de smykker, der er markeret med “klar i butik”. Det er smykker, der allerede er produceret, og som også udstilles i vores fysiske butik. Det kan være unikasmykker og smykker vi allerede har færdigproduceret i en bestemt størrelse og længde. Unikasmykker er smykker vi ikke kan fremstille igen blandt andet pga. unikke perler, diamanter eller sten. Alle unikasmykker vises på sort baggrund i webshoppen.

Muligheden for at reservere smykker tilbydes som ekstra service til kunder, der gerne vil sikre sig muligheden for at se på et smykke i vores fysiske butik, før købet gennemføres. Vi vil efter en reservation sende dig en venlig reminder på, at smykket stadig er reserveret. Reservation på et smykke er gældende i tre dage og udløber herefter automatisk. Købet på det reserverede smykke kan kun foretages i vores fysiske butik indenfor disse tre dage. Alternativt kan købet gennemføres i webshoppen, når reservationen er annulleret eller udløbet.

Sælges et smykke som er markeret med “klar i butik” i vores fysiske butik på samme tidspunkt som på vores webshop, så går købet i vores fysiske butik først igennem.

Levering af pakker

Under et køb i webshoppen kan der vælges, om pakken ønskes tilsendt til en bestemt adresse eller om pakken skal sendes til en nærliggende pakkeshop. Ved modtagelse eller afhentning fra pakkeshop kvitteres der med en tilsendt sms-kode, således at det sikres, at pakken altid modtages personligt af køberen selv. Koden sendes til det telefonnummer, der oplyses under købet.

Pakker købt igennem webshoppen tilbyder vi at sende ud til danske postadresser. Bor du i udlandet og er interesseret i at bestille et smykke, så kontakt os over mail.

Leveringstiden på en pakke kan variere, alt efter hvilket smykke, der er bestilt og købt. Leveringstiden, som afhænger mest af alt af produktionstiden på det enkelte smykke, står i beskrivelsen under hvert enkelt smykke i webshoppen. Ønskes en pakke fremme på en bestemt dato, så kontakt os på mail eller telefon, så vil vi gøre hvad vi kan, for at få pakken og smykket frem til tiden.

Leveringstiderne:

  • Optil 6 dage, hvis smykket er markeret med “klar i butik” og dermed allerede er i vores fysiske butik.
  • Optil 5 uger, hvis smykket først skal produceres på vores værksted.
  • Optil 6 uger, hvis smykket først skal produceres på vores værksted og har en længere produktionstid.

 Eventuel længere leveringstid afhænger af transporttiden med kureren og vil blive adviseret på mail eller telefon hurtigst muligt, indenfor vores fysiske butiks åbningstider. Vi påtager os ikke ansvar for forsinkelser, som skyldes leverandøren.

Vi sender pakker igennem DAO365. Prisen kan variere alt efter om der vælges adresselevering eller pakkeshop ved bestillingen.

Forsikring på alle pakkeforsendelse

For at sikre, at din pakke med et vigtigt smykke kommer sikket frem, sendes alle forsendelser som værdipakker, som vi har en særlig forsikringsordning på. Alle pakker har en track and trace service og der kan følges med i pakkens transport, samt den forventede leveringdato. Er uheldet ude og pakken forsvinder under transporten hos kurerfirmaet, vil pakken være forsikringsdækket og vi sender en ny pakke afsted, så hurtigt det er muligt. Mistes et unikasmykke under transporten, kan et sådan unika smykke højst sandsynligt ikke produceres igen. Vi vil derfor kontakte dig og finde den bedste løsning på et nyt smykke.

Denne forsikringsservice pålægges alle forsendelser med et gebyr på 100 DKK. Gebyret kan undlades, ved afhentning af smykket i vores fysiske butik.

Returnering

 På webshoppen har du, fra modtagelsesdatoen 14 dages fuld returret. Smykker der ønskes returneret må ikke være taget i brug og skal være i samme stand og emballage, som de blev modtaget i.

Købte smykker, der ønskes ændret i størrelse eller længder, må ikke tages i brug før disse ændringer er foretaget. Kom derfor ind til os i den fysiske butik og lad os hjælpe med at få taget mål, så vi kan lave smykket i de helt rigtige mål. Vi tilbyder gratis tilpasning af de nye smykker, men kan opkræve et gebyr, hvis justeringen forudsætter brug af ekstra materiale. Eksempelvis guld der skal bruges til at forlænge kæder eller til at lave en fingerring i en større størrelse. Ønskes tilpasning, så skal smykkekvitteringen medbringes og vi vil herefter træffe aftale om tilpasningen og bestræbe os på hurtig genlevering.

Alle webshopsmykker leveres med en mindre plomberingswire. Denne wire må ikke tages af smykkerne, hvis de ønskes returneret eller ændret i størrelse eller længde. Smykkerne kan dog altid kunne prøves på, mens de er plomberet. Returnering er altid muligt i vores fysiske butik og kan foretages mod fremvisning af kvittering. Ønskes returnering af forsendelsen, så skal pakken forsynes med returlabel og vedlægges udfyldt fortrydelsesformular. Pakken skal afsendes senest 14 dage fra datoen på kvittering for modtagelsen for at returretten kan gøres gældende. Datoen på kvitteringen for returforsendelsen gælder ligeledes som dokumentation for rettidig returnering.

Vi refunderer din betaling samt leveringsomkostningen, når vi har modtaget returpakken med det plomberede smykke i originalemballage. Vi gør opmærksom på, at vores kunder selv skal dække omkostningerne forbundet ved returneringen af en pakke samt forsikringsgebyret, den ene vej.

Reklamation

Vi lever af glade og tilfredse kunder. Vi opfordrer dig derfor til at kontakte os, hvis du oplever problemer med noget, du har købt.

Ved reklamation på et smykke købt i webshoppen, skal smykket tilsendes sammen med din kvittering og årsag til reklamationen. Dette sendes som beskrevet under Returnering til den fysiske butiks adresse. Det er selvfølgelig også altid en mulighed at komme forbi vores fysiske butik og så kigger vi på reklamationen med det samme. Købeloven giver dig ret til at klage over et produkt i 2 år. Det kaldes reklamationsret. Dette forudsætter naturligvis, at dit krav er berettiget, og at fejlen ikke skyldes ukorrekt håndtering eller brug eller anden skade på produktet.

Hvis du modtager en pakke, der er beskadiget under forsendelsen, skal du afvise pakken ved modtagelsen, da vi ikke påtager os ansvaret for en evt. skade på smykket.

Læs om smykkematerialer og smykkepleje her, for at få den nødvendige viden herom.

Kunde- & Privatlivspolitik

Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.

For at du kan indgå aftale med Signe Abrahamson Jewelry, har vi brug for følgende oplysninger:
. Navn
. Adresse
. Telefonnummer
. E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig samt hjælpe med eventuelle fremtidige køb.

Personoplysningerne registreres hos Signe Abrahamson Jewelry og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktør, Signe Abrahamson, og de ansatte for Signe Abrahamson Jewelry har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos Signe Abrahamson Jewelry har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til shop@signeabrahamson.com.

 

Klagemuligheder

Dine rettigheder som forbruger kan du læse nærmere om på www.forbrug.dk

 

Forbehold

Vi tager forbehold for trykfejl, eventuelle udsolgte varer og vejl. priser.

 

Kontakt

Kontakt os på mail, telefon eller i den fysiske butik, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, så er vores fornemmeste opgave at hjælpe dig så godt vi kan.

Signe Abrahamson Jewelry
Valkendorfsgade 15
1151 København K
Denmark

Telefon: + 45 21 73 00 18
E-mail: shop.signeabrahamson.com
CVR: 34234027